Har du set en tilstandsrapport igennem, har du sikkert bemærket nogle K1’ere, K2’ere og K3’ere. Mindst muligt af sidstnævnte, som indikerer, at noget er skadeligt for din bolig og bør udbedres.

Tilstandsrapporten har ikke ændret meget ansigt, siden den blev anvendt for første gang for ca. 25 år siden. Men den 1. oktober 2020 er det slut med den nuværende, som vil blive afløst af farveindikationer alt efter, hvor grelt det står til med skader.

De mest kritiske skader er røde = K3’er

Skal du købe et hus, vil du typisk se den udarbejdede tilstandsrapport igennem – eller få andre med faglig relevans til det for dig. Af hensyn til, at du naturligvis ikke vil købe katten i sækken.

I stedet for oversigten over de forskellige K-anmærkninger, som angives ved K1, K2 og K3, hvor K3’eren er den værste af dem, skal du nu vænne dig til at se farver.

tilstandsrapport

Den nye ordning træder i kraft allerede den 1. oktober 2020.

Men hvorfor pludselig et skifte, kan man som potentiel køber tænke?

Af ren og skær overskuelighed og skærpet kommunikation. Samtidig med indførslen af farver skal sproget ligeledes være mere forståeligt af lægmænd, da det typisk er modtageren af rapporten, der sidder tilbage med spørgsmål.

Tilstandsrapporten skal være målrettet borgeren uden kendskab til tekniske termer

Når du ejer et hus, der skal sælges, skal der udarbejdes en tilstandsrapport. Denne skal være tilgængelig af hensyn til evt. tegnelse af ejerskifteforsikring.

En ejerskifteforsikring er dog ikke et krav, men det stiller særligt køber i en bedre situation, hvis der opstår noget. Hidtil har tilstandsrapporten været udarbejdet af fagpersoner, som har leveret kommunikationen i øjenhøjde med andre fagpersoner. Det bliver der nu lavet om på.

Det skal være muligt at føle sig sikker som potentiel køber af en ejendom ift., om man forstår, hvad der bliver skrevet i rapporten. Derfor skal de tunge fagtermer afkodes, således at alle kan forstå, hvad de har med at gøre.

Branchen er uforstående over for den nye ændring

Direktøren i Bfbe, Bjørn B. Christiansen, er dog uforstående over for det nye tiltag, da han udtrykker sig; “If it ain’t broken, don’t fix it”, til TV2.dk.

Samtidig med sure opstød i branchen advokeres der for, at det bliver dyrt at omstille sig ift. IT-systemer, der skal kunne anderledes funktioner til at varetage den nye rapportering.

Den nye rapport vil altså være at finde allerede fra den 1. oktober, hvis du er ved at søge nyt hus og skulle undre dig.

Overvejer du at sætte til salg? Få en uforpligtende snak med en lokal mægler, der kender dit område.

Top