Ambitiøs mødebooker med interesse for finansiering søges til spændende væksteventyr

 

Lytter du med, når snakken falder på stigende boligpriser eller finansiering af boligkøb, og brænder du for at arbejde med et produkt, der er meningsfyldt og har en stor betydning i folks liv?

Som finansiel mødebooker hos Dansk Boligvurdering hjælper du boligejere med at få mere økonomisk frihed og komme tættere på det, de drømmer om. Så hvis du drives af at have ansvar og skabe resultater, mens du bliver en del af en virksomhed, der er i rivende vækst, så er du måske den nye fuldtids finansielle mødebooker, vi leder efter til vores team.

Om jobbet

Med vores vision om at give den enkelte boligejer overblik og magt over egen økonomi, har vi brug for dig til at booke møder med boligejere til rådgivningsmøder med vores samarbejdspartnere i form af uvildige, finansielle rådgivere i hele Danmark. Du vil fungere som bindeleddet mellem boligejere og uvildige, finansielle rådgivere, der sikrer aftaler og plejer den gode relation.

I jobbet som vores nye finansielle mødebooker, som vi hos os kalder finansieringsmatcher, vil du hver dag opleve stor kundekontakt. Med de rette kvalifikationer, vil du på sigt blive kundeansvarlig for de samarbejdspartnere, du booker møder for i virksomheden.

Din baggrund

Du behøver ikke vide noget om tal, men tværtimod have kendskab til privatøkonomi og lånetyper samt interesse for boligmarkedets udvikling og nuværende tendenser – men vi forventer bestemt ikke, at du er ekspert. Vi forestiller os, at du er en dygtig og positiv sælgerprofil, der er udadvendt og ikke lader dig slå ud af et afslag.

Vi forventer, at du:

  • Har enten relevant uddannelse eller forståelse for finansiering og privatøkonomi
  • Er frisk på at udvikle dig og tør begå fejl. Du behøver ikke at være helt hjemme i finansiering, men vi forventer, at du har lyst til at lære
  • Bliver tændt ved ideen om at være din egen chef, hvor du er selvmotiverende og har et individuelt ansvar for dine målsætninger ift. kunder og samarbejdspartnere
  • Elsker at arbejde med salg og engagere kunder gennem tæt dialog
  • Taler og skriver dansk, da du hver dag skal kommunikere telefonisk og pr. mail med danske kunder

Hvad tilbyder Dansk Boligvurdering?

Du tænker måske, at Dansk Boligvurdering lyder lidt traditionelt og konservativt. Men vi er det stik modsatte. Vi er en ambitiøs virksomhed med højt til loftet. På vores spirende kontor i Aarhus C arbejder vi 13 medarbejdere mod at skubbe til boligbranchen og banksektoren gennem vores platform, der henvender sig til boligejere. Vi tror på, at brancherne trænger til forandring, og den rejse vil vi gerne have dig med på.

Som en del af Dansk Boligvurdering, får du:

  • En arbejdsplads med fokus på din faglige og personlige udvikling
  • Tæt faglig sparring med støttende kollegaer
  • Et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø ved en arbejdsplads i vækst
  • En lækker, sund frokostordning og sociale arrangementer
  • En plads på vores hyggelige, åbne kontor midt i Aarhus C

Vil du med på vores væksteventyr?

Lyder vores job som finansiel mødebooker som noget for dig, så send dit CV samt en engageret og målrettet ansøgning til job@danskboligvurdering.dk, hvor du fortæller, hvorfor du søger stillingen hos netop os, og hvorfor du mener, at du er den rette kandidat til jobbet.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Victor Gregersen, driftsdirektør: job@danskboligvurdering.dk eller på tlf. 29 89 14 55.

Vi kalder løbende til samtale. Opstart efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Arbejdsmiljø