Hvem er den bedste ejendomsmægler til at sælge din bolig, og hvad skal du se efter, når du sonderer terrænet? Det ser vi nærmere på her i artiklen, da det netop er det, vi er specialister i.
Vi ser blandt andet på følgende:
– Kendskab til område (har ejendomsmægleren et godt lokal kendskab ift. beliggenhed, kvm priser i området)
– Liggetid (kan ejendomsmægleren finde balancen mellem salgspris og liggetider)
– Realistisk salgspris (er ejendomsmægleren god til at finde den rigtige salgspris ift. udbud/efterspørgsel, boligens tilstand osv.)
Hvis du er nysgerrig på, hvad din bolig er værd, kan du prøve vores prisberegner.

Den bedste ejendomsmægler har kendskab til lokalområdet

Der er mange faktorer for en god ejendomsmægler. Og det er samtidig svært at sige, hvem der er den bedste ejendomsmægler. Det inkluderer nemlig både lokalt kendskab, erfaring, netværk, markedsføringskompetencer, kendskab til byggeri osv. Det lægger naturligvis også op til spørgsmålet om, hvorvidt man er mere sikker ved at vælge en ejendomsmæglerkæde end en lokal ejendomsmægler. Og det er der ikke nødvendigvis et entydigt svar på.
Vores er erfaring bygger på at matche boligsælger med den lokale ejendomsmægler, som giver det bedste udgangspunkt for et godt boligsalg. Dette vurderer vi ud fra en analyse, hvor vi gennemser statistikker for ejendomsmæglere i det enkelte lokalområde. En ejendomsmægler skal have et indgående kendskab til, hvad der rør sig i området af udvikling, gode og dårlige sider, kulturforhold med mere. Dette kendskab er alt noget, der kan have indflydelse på, om din bolig bliver solgt eller ej. Derfor bør en ejendomsmægler kende til området og forstå at formidle det på bedst mulig vis. Uagtet om det er en ejendomsmægler, der er del af en landsdækkende kæde eller blot er lokalt forankret.
Det vigtige er, at ejendomsmægleren har lokalt kendskab, indsigt i prisen pr. kvm og ved lidt om, hvad lignende boliger er solgt til. Den information er tilgængelig for alle ejendomsmæglere, men det er indgående viden om området ikke. Det kræver erfaring, passion og interesse. Få vores bud på den bedste ejendomsmægler til dit boligsalg ved at udfylde formularen her.

Liggetiden kan være afgørende for salget

Liggetiden på din bolig kan have stor indflydelse på salget. Hvis en potentiel køber kan se, at en bolig har ligget i mere end 200 dage, flyver tankerne hurtigt hen på, om der er noget galt, og om prisen ikke er sat for højt. Det kan sågar betyde, at den ikke får fremvisninger, fordi det skræmmer folk væk.

Prisen sammenholdt med liggetiden giver et godt billede af, om prisen er reel ift., hvad en køber er villig til at give. Derfor er det vigtigt, at prisen sættes realistisk. Her har en lokal ejendomsmægler ofte et godt indblik og bud på prisen. Hvorimod du som sælger kan være tilbøjelig til at ville insistere på for høj en pris, fordi du ser på, hvad der er til salg i området, men ikke på, hvad boligerne faktisk bliver handlet til.

En realistisk salgspris er altafgørende

Vi har kort været inde på det. Prisen på din bolig er altafgørende for, om den bliver solgt hurtigt eller ej. Det er naturligvis en afvejning af, om den er for billig, lige på sømmet eller for dyr.
Hvis prisen sættes billigt, skal du naturligvs være indforstået med det og tryg ved beslutningen. Men normalvist vil man forsøge at lægge sig på et niveau, der afspejler området. Ellers kan en strategi være at forsøge sig med en lidt højere pris. Dog skal man igen være opmærksom på liggetiden, der kan udvikle sig til liggepest. Liggepest er et ejendomsmæglerord, der indikerer, at køberne skræmmes væk af de mange liggedage.

Vi advokerer for lokalt kendskab

Hos Dansk Boligvurdering slår vi et slag for, at du får den bedste rådgivning af en ejendomsmægler, der er lokal og taler dit sprog. Derfor hjælper vi sælgere med at finde den helt rigtige lokale ejendomsmægler. Det kan vi også gøre for dig, og det koster dig ikke noget. Udfyld formularen under Mæglermatch og vi kontakter dig for en snak om din bolig for at vurdere, hvem der er vil være den bedste ejendomsmægler til dit boligsalg.

Du kan også kontakte os på telefon 30 74 07 29 eller udfylde vores kontaktformular, hvis du er interesseret i at høre mere om, hvad vi kan gøre for dig.

Top