Hvor vigtigt er energirenovering af sit hus inden et salg?

Står du og skal til at sælge dit hus, men overvejer du, hvorvidt det kan betale sig at gøre noget ift. energirenovering, inden det skal på markedet? Så er det faktisk noget, du skal tage stilling til.

For at besvare spørgsmålet, så er der ikke noget simpelt ja/nej-svar. Det skal nemlig vurderes fra sag til sag og ud fra hvilke konkrete renoveringer, man har tænkt sig at lave, samt hvor mange penge man som sælger har lyst til at punge ud med ved de konkrete forbedringer.

Men du skal vide, at et hus nuværende energimærkning og mulige energirenoveringer er noget, som vil blive snakket om. Både på vurderingssager med ejendomsmæglere og ved fremvisninger sammen med potentielle købere.

Ud fra et energimærke kan potentielle købere nemlig få svar på:

  • bygningens energimæssige tilstand
  • beslutningsgrundlag ifm. potentielle energirenoveringer
  • idékatalog over nyttige vedligeholdelsesopgaver
  • gennemsigtigt over husets tilstand og potentiale.

Udover at energimærkning er lovpligtig ved salg af fast ejendom, så skaber du gennemsigtighed vedr. din boligs tilstand og de mulige forbedringer, der følger med et køb. Og hvis din bolig ikke har den bedste mærkning, kunne det være noget, du skulle overveje at få fikset, inden du sætter det på boligmarkedet.

For mange potentielle huskøbere er det essentielt, at de kan se, hvor meget de kan spare på energien og i forlængelse heraf besparelser på fx. varmeregningen. Og hvis de kan undgå at lave et for stort miljøaftryk, er det også en kæmpe fordel.

Gør boligen mere attraktiv med den rette energimærkning

Særligt her i efteråret har husejere været ivrige efter at se, om de har nogle penge at spare ved at foretage energirenoveringer – og i samme ombæring hvorfor det kan gøre deres bolig mere attraktiv. Ud fra flere statistikker vises det faktisk, at 2 ud af 3 parcelhusejere har noget at spare ift. penge og CO2.

Her kan du som parcelhusejere fx få en lavere varmeregning og nedbringe dit klimaaftryk ved at udskifte dit gasfyr, oliefyr eller el-radiatorer og erstatte det med en varmepumpe. Ønskes en mere konstant besparelse kan efterisolering af boligen også være at foretrække.

Faktisk kan du som parcelhusejer med et oliefyr spare omkring 14.000 kr. om året ved at udskifte det med en varmepumpe. Derudover kan du med udskiftet til en grønnere varmekilde, reducerer dit CO2-udslip med et gennemsnit på 70 %.

Selvom det kan virke som en dyr fornøjelse at skulle investere i en varmepumpe, så kan du faktisk få dækket en del af udgiften via statens tilskud fra Bygningspuljen. Dette kan være med til at gøre investeringen til en mere overskuelig proces for mange boligejere.

Få konkrete energiforbedringer

Via vores Boligberegner kan du online få svar på det store spørgsmål: Hvad er min bolig værd? Du skal blot igennem 6 enkle steps, og så vil vi finde en ejendomsmægler i nærheden af dig, der kan foretage en personlig vurdering af din bolig.

I samme ombæring som boligvurderingen kan du også få rådgivning fra din tilknyttede mægler omkring konkrete energiforbedringer, og hvorvidt det faktisk kan betale sig at foretage dem, inden du sætter din bolig til salg. Med Dansk Boligvurdering som samarbejdspartner er salget af din bolig i trygge hænder. Vi finder den bedste lokale ejendomsmægler til præcis din bolig – gratis.

Kontakt os for gratis boligrådgivning på telefon 30 74 07 29, på mail info@danskboligvurdering.dk eller ved at udfylde vores kontaktformular.

Top